Hvad er Horsio?
Horsio er en dansk e-handelsvirksomhed med speciale i brugt rideudstyr og unikke ride produkter, udviklet med fokus på kvalitet, funktionalitet og ansvarligt forbrug. Vi giver rideudstyr nyt liv ved at opkøbe overskudslagre og udstyr fra private, som efterfølgende bliver gennemgået, klargjort og vurderet, før det sættes til salg på webshoppen. På den måde kan ryttere få adgang til godt udstyr til en mere overkommelig pris – uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.
Ud over brugt udstyr designer og producerer Horsio også egne produkter, blandt andet ved hjælp af 3D-print og laserskæring. Vores egen produktion omfatter blandt andet rosetophæng, staldskilte, nøgleringe og praktiske holdere, som kombinerer moderne design med funktionelle løsninger til både stald og hjem. Mange af produkterne kan tilpasses i farver og udtryk, så de passer til den enkelte rytter og hest.
Horsio er bygget på værdier om bæredygtighed, gennemsigtighed og passion for ridesporten. Vi henvender os til ryttere på alle niveauer – fra begyndere til erfarne hesteejere – og tilbyder en nem og fleksibel købsoplevelse via webshoppen med mulighed for click & collect ved vores lager. Målet er at gøre det lettere at vælge genbrug, uden at gå på kompromis med design, funktion og tryghed.